Eksamensangst: sådan kan quizzer, hvor intet er på spil, tage toppen af nerverne

Et barn, der går i stå til en prøve, mangler ikke altid viden. Stil det samme spørgsmål en time senere, i forbifarten og uden at noget tæller, så kommer svaret ofte med det samme. Det, der ændrede sig, var ikke, hvad barnet vidste, men hvad der var på spil. Eksamensangst handler delvist om viden, men meget af den handler om presset, og de to ting kræver forskellige løsninger.

Presset ved den rigtige prøve kan ikke fjernes. Den tæller, og det ved barnet godt. Men man kan ændre, hvor tit barnet øver sig i at svare på spørgsmål, når intet tæller, så prøven ikke bliver første gang, det skal finde et svar på stående fod. At overhøre sig selv, også kort og også når man er usikker, er en af de mere pålidelige måder at lære noget på. Problemet er, at de fleste børn kun gør det i den ene situation, hvor der også gives karakterer. Quizzer derhjemme uden point skiller de to ad. Man får øvelsen i at hente svaret frem fra hukommelsen, men et forkert gæt koster ingenting.

At svare forkert holder op med at betyde noget slemt

En stor del af eksamensangsten er frygten for at blive grebet i ikke at vide noget foran et tal, der ender i en karakterbog. Med nok quizzer uden karakterer har den frygt færre steder at hægte sig fast. Et spørgsmål, man misser, betyder bare, at man har fundet noget at kigge på igen, ikke at man har fejlet. Børn, der jævnligt overhører sig selv uden et resultat, der følger dem, vænner sig typisk mere til følelsen af ikke at kende svaret endnu. Den vane er nyttig på prøvedagen også, fordi et svært spørgsmål holder op med at føles som bevis på, at alt andet er ved at falde fra hinanden.

Hvorfor SwipeSmrt passer til det her

Intet i en quiz i SwipeSmrt er lavet til at føles officielt. Der er intet login, der kobler et resultat til barnets navn, ingen lærer i den anden ende og intet, der gemmes uden for den enhed, quizzen kørte på. Du tager et billede af en side efter timen eller lektien, tager quizzen og ser forklaringen med det samme, når noget går galt. Intet af det ligner den prøve, det forbereder til, og det er netop pointen.

Tidspunktet betyder noget

Det hjælper mere, end man tror, at begynde i god tid. Et barn, der allerede har taget stoffet som quiz to eller tre gange før prøven, har allerede prøvet at få et spørgsmål koldt og svare på det. Prøvelokalet bliver ikke det første sted, det sker. Hele forklaringen på, hvorfor gentagen genkaldelse slår genlæsning, finder du i guiden om aktiv genkaldelse. Her er målet mere snævert: at få det nervøse øjeblik overstået i forvejen, så prøven bare bliver endnu en gang, hvor barnet svarer på spørgsmål, det allerede har svaret på.

Og blev det alligevel travlt, er der en rolig plan i hvordan man læser op aftenen før en prøve.