Øv gloser uden at skrive gloselisten af

En gloseliste er noget af det nemmeste at lave en quiz ud af. Der er ingen tekst at opsummere og ingen argumentation at forenkle, bare et ord og hvad det betyder. Et engelsk ord og det danske, et fagord fra natur/teknologi og forklaringen. Opbygningen ligner allerede et spørgsmål, før nogen har gjort noget ved den.

Alligevel bliver gloserne tit liggende til aftenen før. At taste tredive ord ind i en app, før man overhovedet kan begynde at øve, føles som mere arbejde end selve lektien, og så bliver det ikke til noget.

At læse listen er ikke det samme som at kunne den

Den almindelige måde at lære gloser på er at læse ned ad listen et par gange og håbe, at det sidder. Det træner genkendelse. Man ser ordet og oversættelsen ved siden af hinanden, nikker og føler, at man kan det, lige indtil prøven kun viser det ene ord, og man selv skal finde det andet. Det er to forskellige færdigheder, og det er den sidste, der giver point.

Gloser er desuden særligt lette at tro, at man kan. En tekst om vandets kredsløb har spor overalt, så selv en halvhjertet gennemlæsning giver noget at gå efter. En liste med løsrevne ord har ingen af den slags. Enten ved barnet, hvad ordet betyder, eller også gør det ikke, og fjerde gennemlæsning får mest ordene til at virke bekendte.

Spring afskrivningen over

Tag et billede af siden med gloserne, uanset hvordan den ser ud: et udleveret ark, ordlisten bag i kapitlet eller en side med to kolonner. SwipeSmrt læser den og laver spørgsmål med svarmuligheder ud fra ordene og oversættelserne, så der ikke er et trin, hvor nogen først skal skrive det hele af. Det er ofte i det mellemrum, mellem at have listen og at kunne øve den, at gloselektien dør på en almindelig hverdagsaften.

Et godt råd er at tage quizzen et par gange i løbet af ugen i stedet for kun aftenen før. Det tager få minutter hver gang, og gloserne sidder meget bedre til prøven. Hvorfor det virker, forklarer vi i guiden om aktiv genkaldelse.

Ikke kun engelsk

Det samme gælder alle fag med mange fagord. Bøgerne i natur/teknologi og historie er fulde af fede ord med en forklaring i margenen, og de kan lige så fint blive til en quiz som en gloseliste. Kan barnet forklare ordet uden teksten foran sig, er det som regel et tegn på, at det også har forstået det, der ligger bagved.

Kommer prøven bag på jer, og blev listen aldrig øvet, er der et par råd i hvordan man læser op aftenen før en prøve.